Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne Agustsson, Larus ; Rasmussen, Steffen
Series: Rapport ; 189Publication details: Köpenhamn Vejdirektoratet, 1999Description: 32 sISBN:- 8779230024
Rapporten beskriver resultatet af en spørgeskemaundersøgelse vedr. kommunernes trafiksikkerhedsarbejde i 1997. Undersøgelsen er gennemført som led i opfølgningen på regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed. 252 kommuner, dvs. 92 pct. af alle kommuner, har besvaret spørgeskemaet. Ud fra besvarelserne skønnes det, at kommunerne i alt brugte ca. 410 mio. kr. til at forbedre trafiksikkerheden i 1997. De fire indsatsområder i regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed er godt forankret i det lokale trafiksikkerhedsarbejde: Tre fjerdedele af kommunerne har gennemført indsatser mod for høj hastighed. Ca. halvdelen af kommunerne har gennemført tiltag for at forebygge krydsulykker. Ca. halvdelen har arbejdet på at mindske antallet af cykeluheld, og ca. en tredjedel har gjort noget for at bekæmpe spritulykker. Et højt prioriteret område er børns sikkerhed: Ca. to tredjedele af kommunerne har gennemført undersøgelser af sikkerhed og tryghed på børnenes skolevej. Kommunerne prioriterer også arbejdet med at inddrage beboerne i trafiksikkerhedsarbejdet: Tre fjerdedele af kommunerne inddrager ofte beboerne, og 70 pct. tillægger beboersamarbejdet stor betydning. Ca. 56 pct. af kommunerne har udarbejdet lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed eller har sat arbejdet med planen i gang.