Transportadfærden modelleres som funktion af de udførte aktiviteter i aktivitetsbaserede trafikmodeller. Ved at forudsige, hvilken aktiviteter der udføres, samt hvor og hvornår disse udføres, bliver transportadfærden modelleret implicit. Forskning i aktivitetsbaserede trafikmodeller begyndte i slutningen af 70erne og i begyndelsen af 80erne. I denne periode flyttede trafikplanlægningen fokus fra regionsplanlægning til de individuelle transportbehov. Brugen af disse modeller er vokset i løbet af de sidste 10 år, hvor komplekse politikinstrumenter som f.eks. road pricing og transportefterspørgselsadfærd er blevet vigtige elementer i transportplanlægning. Aktivitetsbaserede trafikmodeller baserer sig på følgende paradigmer: - Transportefterspørgselen er en afledt effekt af deltagelse i aktiviteter. - Der fokuseres på sekvenser af aktiviteter. - Aktiviteter både planlægges og udføres af husholdninger. - Aktiviteter er fordelt kontinuert i 24 timers intervaller i stedet for at bruge begreber som ”myldretid” og ”ikke-myldretid”. - Transportvalg er begrænset i tid og rum, samt af personlige begrænsninger. Der argumenteres for, at inkludering af ovenstående paradigmer i transportefterspørgselsmodellering giver en god og præcis ramme for analyser af transportadfærd ved anvendelse af aktivitetsbaserede modeller. Det konkluderes derfor, at konsekvenserne af indførelse af f.eks. road pricing, kun kan modelleres tilfredsstillende ved anvendelse af aktivitetsbaserede trafikmodeller. Dette studie inkluderer beskrivelser af 10 aktivitetsbaserede trafikmodeller der er delt i to grupper; diskrete valgmodeller og regelbaserede simulationsmodeller. En væsentlig forskel på de to tilgange er modelleringen af tid. I diskrete valgmodeller modelleres tid diskret, hvorimod tid modelleres kontinuert i simulationsbaserede modeller. Diskrete aktivitetsbaserede trafikmodeller benyttes mest i opbygningen af operationelle trafikmodeller til langtidsprognoser. De simulationsbaserede modeller er derimod ofte blevet benyttet i forbindelse med specifikke analyser som f.eks. stated preference analyser. Når transportefterspørgsel modelleres på denne måde, er de simulationsbaserede modeller mest anvendelige i specifikke planlægningsopgaver, hvor der er behov for korttidsprognoser.