Andelen af ældre mennesker er i disse år hastigt stigende i de industrialiserede lande, også i Danmark. Årsagen hertil er de store efterkrigstidsgenerationer, forlænget levealder samt lav fødselsrate i de seneste årtier. Det forventes ligeledes, at antallet af ældre trafikanter, især bilister, vil stige markant i de kommende år. I Danmark skal kørekortet fornyes, når man fylder 70, 74, 76, 78 og 80 år. Herefter skal det fornyes hvert år. Når kørekortet ønskes fornyet, skal der indhentes lægeattest. Siden 1. maj 2006 skal ansøgeren som noget nyt gennemgå en mindre kognitiv test i forbindelse med lægebesøget. Testen hedder m-MMSE og er et uddrag af Mini-Mental State Examination kombineret med urskiveprøven. Aldersbaseret screening for køreegnethed bygger på den konstatering, at forekomsten af sygdomme og funktionsnedsættelser øges med alderen. Hensigten med screeningen er at øge trafiksikkerheden for såvel de ældre selv som for deres medtrafikanter ved at identificere de bilister, der af helbredsmæssige årsager ikke længere er sikre bilister. Intuitivt kan det give god mening at screene alle bilister ved en bestemt alder, hvor man generelt kan konstatere øget risiko for helbredsmæssige faktorer, der kan påvirke bilkørsel. I praksis er der dog mange usikkerheder mht. screeningmetodernes pålidelighed og mht. den ønskede sikkerhedsmæssige effekt. I denne undersøgelse er formålet at undersøge samt evaluere den danske ordning for helbredsmæssig kontrol ved kørekortfornyelse, som blev introduceret i 2006, hvor lægeundersøgelsen i forbindelse med kørekortfornyelsen blev suppleret med en kort demenstest. Hensigten med dette tiltag var at ruste lægerne bedre til opgaven i at vurdere ældre bilisters helbredsmæssige forudsætninger for at føre bil, med fokus på demens, hvilket skulle forbedre screeningsordningen og derved øge trafiksikkerheden. Tidligere international forskning tyder ikke på, at en generel aldersbetinget screening og obligatorisk kørekortfornyelse har en positiv indvirkning på trafiksikkerheden. Tvært imod ser det ud til, at sådanne procedurer muligvis har nogle negative konsekvenser for den samlede trafiksikkerhed, i det eksempelvis flere bløde trafikanter kan komme til skade. En anden konsekvens er, at mange ældre, der opgiver deres kørekort, får deres mobilitet betydeligt nedsat. Dette kan have store konsekvenser for deres sociale muligheder og i sidste instans såvel for deres fysiske som for deres psykiske helbred og øge deres behov for ekstern støtte. I denne undersøgelse er der anvendt data fra Uheldsregistret og befolkningsdata fra Danmarks Statistik. Fra Uheldsregistret er der anvendt alle uheldsdata fra årene 2003-2008 med oplysninger om førerens alder, køn samt alvorlighedsgraden af uheldet. Fra Danmarks Statistiks statistikbank er anvendt befolkningstal med det formål at beregne risikomål (uheld per person) samt udføre X²- tests. For at undersøge den sikkerhedsmæssige effekt af den nye ordning, blev risikoen for at blive impliceret i et dødsuheld før og efter den nye ordning sammenlignet for to aldersgrupper, nemlig for de 70+-årige hhv. for de 18 - 69-årige.