Effekter på arbejdsmarkedet af transportinvesteringer : inddragelse i cost-benefit analyser
Publication details: Köpenhamn Copenhagen Economics, 2010Description: 30 sSubject(s): Online resources: Abstract: En vurdering af et projekts omkostninger og gevinster - cost-benefit-analyser - er en central del af det grundlag, der skal foreligge, før man beslutter sig for at gennemføre særligt store transportprojekter. Formålet med denne analyse er at forbedre analyseværktøjer til at inddrage virkninger på arbejdsmarkedet af bedre, hurtigere og billigere trafikforbindelser. Forfatterne identificerer tre hovedtyper af effekter: For det første frigør kortere rejsetider tid for pendlere: noget af denne frigjorte tid kan bruges til at skrue op for den daglige arbejdstid for per-soner allerede i beskæftigelse. For det andet muliggør bedre rejseforbindelser at arbejdsløse samt personer allerede i beskæftigelse kan komme hurtigere frem til ledige og bedre jobs længere væk fra deres bopæl. Det kan øge den samlede beskæftigelsesgrad. For det tredje kan mere sammenhængende transportsystemer mere fundamentalt ændre erhvervsstrukturen og øge produktiviteten i de områder, der bindes bedre sammen. Forfatterne vurderer, at kortere rejsetid fører til mere arbejdstid. Et omdrejningspunkt er vurderingen af, hvor stor en del af den reducerede rejsetid (fx som følge af et hurtigere tog eller en ny mo-torvejsforbindelse), der omveksles til øget arbejdstid. Der er reelt ingen konkrete undersøgelser i Danmark, der kan bruges til vurderingen. Man har derfor taget udgangspunkt i mere generelle resultater fra danske og udenlandske undersøgelser. Kernen er, at reduceret rejsetid repræsenterer en fremgang i indkomst og velfærd for pendlere: så vi har set på hvordan denne fremgang af indkomst omsættes af pendlere. Forfatternes foreløbige skøn er, at mellem halvdelen og tre fjerdedele omsættes til mere fritid og resten til øget arbejdstid. Man vurderer også at bedre - dvs. primært hurtigere - trafikforbindelser kan reducere ledigheden. Det gælder særligt, hvor man kan reducere rejseafstanden mellem bopæl og den potentielle arbejdsplads fra over til under 1 time. Det skal ses i sammenhæng med at faktiske undersøgelser viser, at under 10 procent af danskere rejser mere end en time af gangen, medens fx mere end 25 procent af arbejdsstyrken er villig til at bruge mere end en halv time frem og tilbage hver dag. Endelig vurderer man, at bedre trafikforbindelser forbedrer virksomhedernes produktivitet bl.a. fordi den enkelte medarbejder skal bruge mindre af sin arbejdstid på transport. Det gælder særligt for virksomheder, hvor medarbejderne rejser meget som led i deres arbejde, eller som er meget afhængige af input fra andre virksomheder, der transporteres over store afstande.En vurdering af et projekts omkostninger og gevinster - cost-benefit-analyser - er en central del af det grundlag, der skal foreligge, før man beslutter sig for at gennemføre særligt store transportprojekter. Formålet med denne analyse er at forbedre analyseværktøjer til at inddrage virkninger på arbejdsmarkedet af bedre, hurtigere og billigere trafikforbindelser. Forfatterne identificerer tre hovedtyper af effekter: For det første frigør kortere rejsetider tid for pendlere: noget af denne frigjorte tid kan bruges til at skrue op for den daglige arbejdstid for per-soner allerede i beskæftigelse. For det andet muliggør bedre rejseforbindelser at arbejdsløse samt personer allerede i beskæftigelse kan komme hurtigere frem til ledige og bedre jobs længere væk fra deres bopæl. Det kan øge den samlede beskæftigelsesgrad. For det tredje kan mere sammenhængende transportsystemer mere fundamentalt ændre erhvervsstrukturen og øge produktiviteten i de områder, der bindes bedre sammen. Forfatterne vurderer, at kortere rejsetid fører til mere arbejdstid. Et omdrejningspunkt er vurderingen af, hvor stor en del af den reducerede rejsetid (fx som følge af et hurtigere tog eller en ny mo-torvejsforbindelse), der omveksles til øget arbejdstid. Der er reelt ingen konkrete undersøgelser i Danmark, der kan bruges til vurderingen. Man har derfor taget udgangspunkt i mere generelle resultater fra danske og udenlandske undersøgelser. Kernen er, at reduceret rejsetid repræsenterer en fremgang i indkomst og velfærd for pendlere: så vi har set på hvordan denne fremgang af indkomst omsættes af pendlere. Forfatternes foreløbige skøn er, at mellem halvdelen og tre fjerdedele omsættes til mere fritid og resten til øget arbejdstid. Man vurderer også at bedre - dvs. primært hurtigere - trafikforbindelser kan reducere ledigheden. Det gælder særligt, hvor man kan reducere rejseafstanden mellem bopæl og den potentielle arbejdsplads fra over til under 1 time. Det skal ses i sammenhæng med at faktiske undersøgelser viser, at under 10 procent af danskere rejser mere end en time af gangen, medens fx mere end 25 procent af arbejdsstyrken er villig til at bruge mere end en halv time frem og tilbage hver dag. Endelig vurderer man, at bedre trafikforbindelser forbedrer virksomhedernes produktivitet bl.a. fordi den enkelte medarbejder skal bruge mindre af sin arbejdstid på transport. Det gælder særligt for virksomheder, hvor medarbejderne rejser meget som led i deres arbejde, eller som er meget afhængige af input fra andre virksomheder, der transporteres over store afstande.