Rundkørsler anvendes ofte som et virkemiddel for at reducere trafikkens hastighed og dermed forbedre trafiksikkerheden. Den reducerede hastighed og den ændrede køremåde kan også have en betydning for støjen. Bekæmpelse af støj fra vejtrafik er som oftest et spørgsmål om at benytte en kombination af virkemidler til at opnå den ønskede eller størst mulige reduktion. På vejstrækninger, hvor trafikken som hovedregel kører med jævn fart, er støjen primært domineret af rullestøj fra kontakten mellem dæk og vejbane, og det er derfor denne støj, der skal fokuseres på. Ved kryds, herunder rundkørsler, er billedet derimod mere kompliceret, idet det stadig vil være rullestøjen, som dominerer for de køretøjer, som kører igennem uden væsentlig reduktion af hastigheden. For de køretøjer, som først skal ned i fart og derefter accelerere op igen, vil motorstøjen også have en vis indflydelse. Denne problemstilling blev belyst i et litteraturstudie gennemført i forbindelse med SILVIA projektet under EU’s femte rammeprogram [1]. Et efterfølgende litteraturstudium gennemført i forbindelse med SILENCE projektet under EU’s sjette rammeprogram viser, at det er realistisk at opnå støjreduktioner på 1 til 4 dB ved anlæg af rundkørsler i stedet for almindelige kryds med eller uden signalregulering [3]. Det er imidlertid ikke klart, hvordan designet af henholdsvis kryds og rundkørsler samt trafikkens sammensætning indvirker på den opnåede støjreduktion. For at belyse dette spørgsmål blev der i SILENCE projektet gennemført et mindre forsøg med registrering af køremønstre for kryds og rundkørsler med forskellig udformning, hvorefter der blev beregnet støjniveauer ud fra disse køremønstre [4]. Dette forsøg gav ikke grundlag for at konkludere, at der støjmæssigt er forskel mellem forskellige krydstyper og rundkørsler.