Nærværende vejledning er en vejledning i hvordan konsekvenser for fl agermus af større veje kan vurderes. Baggrunden for igangsættelsen af vejledningen er fl ere: I de senere år har der fra Miljømyndighedernes side været et stadig stigende fokus på, at der i vejsager og andre større anlægsprojekter ikke sker skade på arter omfattet af EF-Habitatdirektivets artikel 12, såkaldte bilag IV-arter. Alle danske fl agermusarter er, foruden at være fredet, omfattet af denne artikel 12. Dette indebærer et forbud mod at skade fl agermusenes yngle- og rastesteder. I praksis accepteres det i EU, at direktivet kan fortolkes således, at forbuddet gælder forringelse af et områdes økologiske funktionalitet for fl agermusene. Vejanlæg og andre anlægsarbejder, som forårsager vedvarende ændringer i landskabet, kan potentielt ødelægge yngle- og rastepladser for fl agermus i form af hulheder i træer og opholdssteder i bygninger. Anlægsarbejderne kan desuden ødelægge eller forringe fl yveruter og fourageringshabitater, som er væsentlige for opretholdelsen af arternes yngle- eller rastesteder. Negative påvirkninger af fl agermusbestande kan reduceres eller undgås ved at ændre vejens forløb, ved at udlægge erstatningsbiotoper eller ved at indbygge afværgeforanstaltninger relevante steder på vejstrækningen. For at vurdere konsekvenserne af et vejprojekt, kan det være nødvendigt at kende forekomsten af fl agermus i området omkring vejen. Imidlertid har miljømyndighederne ikke udarbejdet vejledninger til hvordan bestande af fl agermus registreres. Ligeledes har der hidtil hersket stor usikkerhed om hvilke afværgeforanstaltninger, der kan tages i brug for at mindske eller undgå skader på bestande af fl agermus fra et vejprojekt. Derudover har Danmark i 2007 undergået en kommunalreform. Dette betyder at der i dag, i modsætning til tidligere, er mange forskellige instanser og sagsbehandlere, der skal samarbejde når Vejdirektoratet anmoder om de fornødne godkendelser på naturområdet. Til dette samarbejde er det afgørende, at den bedste videnskabelige viden om fl agermus er let tilgængelig for de mange sagsbehandlere i disse myndigheder, at viden udveksles, og at indsatser koordineres. Derved vil vurderingsgrundlaget og sagsbehandlingen på Vejdirektoratets mange vejprojekter, og på forskelligeandre større anlægsprojekter i øvrigt (fx nye jernbaner eller større kommuneve). i fremtiden i højere grad kunne ske mere ensartet.